• Share
  • PrintPrint




Til hvem: Interessenter og målgrupper

Et væsentligt element i kommunikationen af CSR er at finde frem til, hvem der skal kommunikeres til. Her kan kortlægning og analyse af din virksomheds interessenter hjælpe med at identificere de målgrupper, som kommunikationen skal rettes imod. Jo mere præcist målgrupperne kan defineres, jo mere effektivt vil kommunikationen kunne målrettes.

Kortlægning af interessenter

Når man som virksomhed skal kommunikere sine CSR-initiativer, er det vigtigt at identificere hvem der skal kommunikeres med. Her er det væsentligt at tale om virksomhedens interessenter og kommunikationens målgrupper. Interessenter er de personer eller grupper som har en interesse i virksomheden, det kan for eksempel være kunder, investorer eller medarbejdere. Målgrupper derimod er betegnelsen for de modtagere som kommunikationen skal ramme. Kommunikationen vil typisk have en eller flere interessenter som målgruppe for kommunikationen.  

Nogle af jeres virksomheds interessenter kan være:

  • medarbejdere
  • kunder/forbrugere
  • leverandører
  • investorer
  • offentlige myndigheder
  • politikere
  • NGOer og interesseorganisationer
  • medier/pressen
  • brancheorganisationer
  • lokalsamfundet/borgerudvalg

 

Potentielle medarbejdere, kunder eller investorer kan også ses som interessenter, alt afhængig af hvor bredt, man tænker. Det samme med geografisk område - interessenter kan både findes blandt lokale, nationale og internationale organisationer

Den første opgave er at identificere præcis hvem disse interessenter er, og hvordan der bedst kan kommunikeres med dem. Her kan man tage udgangspunkt i kortlægningsmodellen nedenfor, der inddeler interessenterne efter hvor stor interesse de har i virksomheden og hvor stor indflydelse de har på virksomheden. Man vil typisk kunne identificere mange interessentgrupper, og modellen kan derfor hjælpe med at prioritere deres vigtighed for din virksomhed. Som udgangspunkt vil det i CSR-kommunikationen være vigtigt at have de interessenter som målgruppe, der har høj interesse i og stor indflydelse på virksomheden. 

Model til kortlægning og prioritering af interessenter

Model til kortlægning og prioritering af interessenter

Kortlægningen af interessenter bør foregå som en løbende proces og kræver et åbent syn på, hvor vidt og bredt virksomhedens ansvar går. Hvis en virksomhed for eksempel introducerer et nyt produkt på markedet, kan det betyde, at en ny række af interessenter bliver relevant for virksomheden, for eksempel nye kundemålgrupper, leverandører eller interesseorganisationer.

Eksempler

Du kan se eksempler på hvem andre virksomheder har identificeret som deres interessenter:

Efter kortlægningen af din virksomheds interessenter er næste skridt at lave en målgruppeanalyse. Læs mere om, hvordan I kan tænke kommunikationen ind i forhold til i forskellige målgrupper, samt hvilke overvejelser I skal gøre jer når I laver en målgruppeanalyse: